•  1-3 dages levering 
  •  Fragt 39 kr. 
  •  Gratis fragt ved køb over 499 kr.

Diadora, Björn og Malthe

DIADORA, BJÖRN OG MALTHE

Skrevet af Bent Bernardi Sørensen

9.-10. marts 1974 var jeg til indendørs-Europamesterskaberne i atletik i den helt nye multiarena Scandinavium i Göteborg. Ikke som deltager, desværre, men jeg havde fedtet mig ind på presse- og VIP-pladserne, hvor udsynet og resultatformidlingen var meget bedre end på de almindelige tilskuerpladser.

Lørdag eftermiddag satte en genert knægt sig ved siden af mig. En svensker, der dog godt gad at snakke, fordi han syntes det var sjovt, at jeg kunne en masse svenske ord. Björn hed han.

Navnet ville jeg for længst have glemt, hvis ikke det var, fordi han om eftermiddagen blev præsenteret for de 7.622 tilskuere i hallen.

Borg hed han også, og han havde vundet et eller andet i tennis. Den lørdag i Göteborg forærede Björn mig et rør med tennisbolde, men jeg sagde, at tennis ikke er noget for mig, fordi mine ben bevæger sig for langsomt.

- Du kan bruge tennisboldene i tørretumbleren, så krøller tøjet ikke, svarede han.

- Haha, tænkte jeg, har sådan en knægt måske forstand på tøj?

Et par måneder senere vandt han French Open. Han fyldte 18 år i løbet af turneringen. I 1976 og fem år frem vandt han Wimbledon.

Jeg var lidt misundelig over, at den svenske bjørn havde så stor succes hos kvinder. Det kunne jo ikke være på grund af tøjet … men skoene, måske?

- Han spillede i italienske Diadora, så jeg anskaffede mig sådan et par.

Uden at opnå samme succes. Måske fordi skoene blev møgbeskidte, når jeg løb i Silkeborg-skovene.

Senere skiftede jeg til et finsk skomærke, der hed Karhu – der sjovt nok betyder bjørn. Skoene var ikke særligt holdbare, så da jeg ville udfordre mig selv i maraton skiftede jeg med succes tilbage til Diadora.

Ærligt talt har jeg ikke løbet ret meget i nogle årtier. Mine løbesko er købt i Kina for 41 kroner og samlede edderkoppespind ude i skuret indtil for et par dage siden, da jeg blev ringet op med besked om, at min 19-årige klubkammerat Malthe Juel Bøgebjerg havde løbet 3,57,55 på 1500 i Mannheim, Tyskland.

Haha, 3.57 kan alle sgu da løbe. Jeg kan i hvert fald til hver en tid, hvis jeg stiller krykkerne.

Min pr er da pænt under 4.30, og jeg har aldrig presset mig selv.

Derfor engagerede jeg en aften alle beboerne på Hejrevænget til at dokumentere, at det er nemt at løbe 3.57, hvis man presser sig lidt.

Jeg har en løberute på 500 meter, og jeg fordelte naboerne i svingene som mellemtids-tidtagere og som bestyrere af et enkelt væskedepot halvvejs ude på ruten.

En rutineret tysk tidtager mente, at der burde være el-tidtagning. Heldigvis er start- og målstregen lige uden for mit køkkenvindue, så det var nemt at bede hende betjene mikrobølgeovnen, der har et digitalt ur. Og så var der jo pludseligt internationalt snit over mit løb.

En anden tysker tændte grillen på min terrasse og gjorde klar til fest med karry-pølser.

Tidsskemaet var lagt til 14 sekunder pr. 100 meter på de første omgange – og fuldt skrald på sidste runde.

Jeg var så koncentreret, at jeg ikke hørte de første mellemtider, og jeg sprang det første skummende glas Grimbergen Double ovre ved væskedepotet.

Fuldt koncentreret spænede jeg af sted uden at kunne høre mellemtiden efter første omgang. Sådan en varm sommeraften er det dejligt med en slurk øl, inden spurten.

Med gode ben drønede jeg den sidste halve omgang til målstregen.

- 3.56 blev der skreget, da jeg passerede spraydåsemålstregen.

- Haha, tænkte jeg. Haha, Malthe! råbte jeg. Din plads på juniorlandsholdet er min!

- Noch eine Runde! hørte jeg tyskeren råbe, mens jeg lå og forsøgte at komme til kræfter inde i naboens hæk.

Hun hævdede hårdnakket, at jeg kun havde løbet 1000 meter. Men jeg var ligeglad, for hele løbet var optaget på video og adskillige overvågningskameraer under Nabohjælp-projektet.

- Haha, Malthe! Jeg vaklede om til grillen og stillede mig i kø bag Hejrevængets pølseelskere.

Jeg var ved at sprutte sennep på en pølle, da Horst og Jannick prikkede mig på skuldrene og hviskede, at de havde kontrolmålt ruten.

- 395 meter, og du nåede kun to runder.

Jeg kylede min pølse over i nabohaven. Og tænkte: Ha, ha!

- 3,57,55 er fand’me flot, Malthe. På 1500 meter!

Held og lykke ved de Nordiske Mesterskaber i den kommende weekend i Malmö.

Mine Kina-sko er igen beboet af edderkopper. Jeg har bestilt nye Diadora-sko, for det er jo skoene, det kommer an på. Tænk bare på Björn Borg!

Jeg spurgte i øvrigt en flok tøser med hvide huer ovre i genboens have, om de havde hørt om Björn Borg. Det var jo da i dag, der blev spillet finale i Wimbledon.

- Øh, er det ikke nogle underbukser? svarede den frækkeste, og hele koret fnes.

- Haha, han havde alligevel forstand på tøj.

Liga Sport har et stort udvalg fra det italienske brand Diadora, så besøg Liga Sport og se deres store udvalg af løbesko, cykeltøj og tasker mm.