•  1-3 dages levering 
  •  Fragt 39 kr. 
  •  Gratis fragt ved køb over 499 kr.

Mit livs bedste og sidste pigsko

Mit livs bedste og sidste pigsko

Liga Sport leverede de sko, der fik mit dårlige humør til at forsvinde

Af Bent Bernardi Sørensen

Jeg husker det, som var det i går. I 1988 glemte jeg mine fine, gyldne Nike-pigsko ved stangspringsanlægget på Skovdalen Stadion i Aalborg. Måske gjorde det ikke så meget. Holdkammeraterne mente, at jeg kunne undværes fremover.

Det var der to meninger om. Det var trods alt mig, der havde taget initiativ til at stifte Silkeborg Atletik Klub 1977.

Året efter fandt jeg i en sportsbutik i Prag et par pigsko, der kostede uimodståelige 15 kroner. De kom vist først i brug, da jeg som 40-årig på Esbjerg Atletikstadion var med i en elitedivisionsmatch i 110 meter hækkeløb og stangspring – på afbud.

Sko mistede sålen

De tjekkede sko lå i pose i nogle årtier, inden de kom i brug til et par masters-stævner. Med fusserne i de tre tjekkiske nationalfarver blev jeg dansk mastersmester i højdespring og længdespring i 2021.

Forventningsfuld stillede jeg op i en klubmatch i Randers for et par uger siden. Jeg har aldrig brudt mig om at træne og at varme op, men tilløb skal jo afpasses.

Et prøvespring på 1,10 meter gik fint – for mig, men ikke for min afsætssko, der mistede sålen!

Personligt var jeg ligeglad. Jeg var deprimeret i forvejen og ville gerne hjem.

Men en holdkammerat tilbød mig at låne begge hans Saucony-pigsko, så jeg kunne score værdifulde point til holdet.

I min aldersgruppe er 1,10 et vinderresultat, men jeg måtte nøjes med 1,05 den aften

De blå sko var dog det tætteste, jeg havde været på at ophæve tyngdekraften, så jeg svævede hjem fra Langvad Stadion. Ok, næsten hjem … Jeg manglede 400 meter, da en pæn politidame forklarede mig, at min bils baglys var stået af. Hun malkede min konto for 1000 kroner. En ret træls aften!

Jeg kastede mig hårdt på puden og besluttede, at nu var det slut med at hoppe og springe. At kaste sig på sengen bør indføres som atletikdisciplin – for eksempel som erstatning for spydkast, der i min alder betragtes som en løbedisciplin.

Ringkøbings ildsjæl

Men jeg drømte om natten om min holdkammerats blå sko. Han fortalte, at han havde købt dem hos Liga Sport, der drives af min gamle træner-kollega Torben Elmertoft i Ringkøbing.

Jeg havde ikke set Torben i et par årtier, men huskede ham som en af de ildsjæle, som dansk atletik ikke kan undvære. Torben har i 40 år stået i spidsen for atletik i Ringkøbing og i generationer været fødekæde med talenter, der har søgt udfordringer i klubber i uddannelsesbyer. Uden sådanne fødeklubber ville Sparta og Aarhus 1900 ikke være noget.

Den spøjse klubånd i Silkeborg, som jeg i øvrigt flyttede fra i 1987, fik mig til at overveje, om jeg skulle stille op til DGIs Landmesterskaber 25. juni 2022. Skulle det være for klubbens skyld eller min egen?

Liga Sports showroom

Det måtte blive for min egen skyld. Jeg skulle bevise noget for mig selv – i blå pigsko. Jeg tilmeldte mig i otte discipliner og kørte til Ringkøbing for at prøve pigsko.

Jeg blev vist ind i Liga Sports showroom, der bevogtes af en rar sibirian husky. Det ku ikke gå galt!

Jeg prøvede adskillige modeller og størrelser og var kun utilfreds med, at der ikke var en tilløbsbane i showroomet. Torben Elmertoft har erfaring med alle atletikdiscipliner, så han er en kyndig vejleder ved valg af sko.

Blå Saucony størrelse 45 landede i tasken hos de kastesko, jeg ved sæsonstarten købte af en klubkammerat for fire flasker rødvin.

Landsmesterskaber

Ved Landsmesterskabsstævnet på Silkeborgs flotte atletikstadion strålede solen, som om den ville sige, at det går sgu nok! Første disciplin var kuglestød – uden pigsko, naturligvis. Jeg vandt - ikke naturligvis!

Men jeg glædede mig til at prøve de blå sko, og uden synderlig modstand vandt jeg i længdespring, men jeg gider ikke at løbe tilløb, så jeg sluttede efter to forsøg – uden at nå over otte meter.

Inden højdespring var der dræbende kastekonkurrencer, som jeg vandt, inden den skelsættende højdespringskonkurrence.

Ville de blå Saucony leve op til mine forventninger?

Ville skoene bevæge mit triste humør i opadgående retning?

Jeg overtalte dommer Blauert, der er en god klubkammerat, til at arrangere højderne, så jeg kunne sætte klubrekord med 1,12 meter.

Ja, ja, ja. Det lyder sgu ikke af ret meget. Men prøv selv!

Jeg havde børstet sandet fra længdespringsgraven af fusserne og fumlede lidt med tilløbet.

I 1970’erne tog måske 100 vellykkede tilløb på en træningsaften. I De nye Saucony fungerede det også fint. Jeg startede på den højde, der svarede til skolerekorden for 5. klasse for hundrede år siden.

Jeg befandt mig så godt i de blå, at jeg sluttede med at klare den højde, jeg havde fantaseret om i den seneste uges vågne nætter – 1,15 meter.

Jeg har lovet skoene en passe. De er de bedste pigsko, jeg har haft, men de skal ikke slides op. De skal holde resten af livet!