•  1-3 dages levering 
  •  Fragt 39 kr. 
  •  Gratis fragt ved køb over 499 kr.

Cykeltøj og cykeludstyr: Hvad skal du bruge for at komme i gang?

 

 

Findes der noget bedre end en god, lang cykeltur? Nej, vel?

Cykling giver nemlig en enorm frihedsfølelse, og hvis du er vant til at cykle på arbejde, så er du formentlig langt fra den eneste. Danmark er nemlig på mange måder en cykelnation, og det er formentlig både af økonomiske, klimarelaterede og sundhedsmæssige årsager. Hvis du er ny på cyklen og drømmer om de lange cykelture, kan du med fordel læse videre her og finde inspiration til, hvilket cykeltøj og cykeludstyr du skal bruge for at komme godt i gang.

Få mere ud af din cykeltur med godt cykeltøj

Solen skinner, temperaturen er perfekt, og cyklen er klar til brug. Det eneste, du mangler nu, er det helt rigtige cykeltøj. Cykling er på mange måder en udstyrssport, og det er da heller ikke helt ligegyldigt, når det gælder valget af korrekt tøj. Når du er klædt ordentligt på, har du nemlig de bedste forudsætninger for at få en god tur. Hvis det er første gang, du skal ud på en længere cykeltur, behøver du måske ikke investere i den helt store Tour de France-påklædning lige med det samme. Ofte kan meget mindre gøre det, men det er selvfølgelig vigtigt at have basiselementerne i orden. Her kan du læse, hvad du bør huske inden din første tur.

1: Cykelbukser er dit bedste cykeludstyr

Når du skal ud på de lange ture, er cykeltøj i form af cykelbukser virkelig et musthave. Cykelbukser giver nemlig en langt bedre fornemmelse, hvis du har sat næsen op efter at køre mange kilometer. Bukserne findes ofte i mange forskellige former og design, og du kan typisk vælge mellem både lange og korte cykelbukser. Hvis du primært cykler, når vejret er godt, kan du med fordel vælge et par cykelshorts, hvis du vil undgå at få det for varmt.

Det er vigtigt med komfort af høj kvalitet, når du vælger cykeltøj. Derfor bør du finde en model, der sidder godt på benene, så de sidder ordentlig under hele turen. Hvis du vil undgå, at de kravler under turen, kan du overveje at vælge et par bukser med silikone i kanten. Har du planer om at cykle det meste af året, vil et par lange cykelbukser nok være det ideelle valg for dig. I de helt kolde måneder kan du eventuelt bruge et par vindtætte shorts over dine bukser, hvis du vil undgå at fryse.

Cykelbukser kan desuden fås både med og uden pude. Det kan klart anbefales at købe et par med pude, hvis du jævnligt cykler eller typisk kører lange ture.

 

 

2: Vælg cykelsko efter dit behov

Foruden cykeltøj er det vigtigt med et par gode cykelsko, når du skal cykle langt. Uanset om du skal cykle landevejscykling eller mountainbike, bør du vælge et par sko, der sidder behageligt på din fod. Når du har en sko i den korrekte størrelse og model, er der større sandsynlighed for, at du kan holde til at have skoene på i lang tid. Kliksko er ofte et populært valg, når der skal vælges sko til cyklen. Som det nærmest fremgår af ordet, er kliksko en form for sko, som du klikker i pedalerne. På den måde får du endnu større kraftoverførsel sammenlignet med almindelige sko.

Vær opmærksom på at få en klampe, der passer til både sko og pedal. Der findes to overordnede typer af klamper, nemlig racerklamper og MTB-klamper, som kan bruges til hvert sit formål. En racerklampe, der også bliver kaldt en landevejsklampe, er en noget større klampe, som giver dig god mulighed for at overføre dine kræfter til pedalerne. Faktisk er racerklamper ofte fremstillet i plastik, så du får endnu mere vægt med på farten, når du cykler på racercykel. Omvendt er en mountainbike-klampe tungere, selvom den er noget mindre i størrelsen.

Hvis du cykler på racercykel, bør du vælge et par sko, der er så stive i bunden som muligt. I modsætning hertil er det en rigtig god idé at vælge cykelsko med en blødere bund, hvis du skal køre MTB.

 

Klæd dig godt på med cykeltøj til dame eller herre

Som med al anden sport er det altid en rigtig god idé med tøj, der passer til den pågældende aktivitet. Sådan er det også med cykling og cykeltøj. Når du er på udkig efter en cykeltrøje, kan du med fordel vælge en svedtransporterende model. Cykelture er ofte forbundet med svedeture, og det er nok oftest på ryggen, at du vil svede mest. Det er derfor ideelt at vælge cykeltøj til dame og herre, der kan ventilere.

Hvis du har planer om at komme ud på de helt lange ture, kan du overveje at kigge efter en bluse med lommer. På den måde kan du nemlig tage lidt snacks med på turen, så du undgår at gå sukkerkold.

Der findes et stort udvalg af cykeltøj til herre og dame, så du kan formentlig også finde noget, der passer til dine ønsker og behov. Du kan eksempelvis vælge mellem cykeltrøjer med ærmer i forskellige længder, ligesom udvalget af materialer og design også er bredt. Uanset hvilken type af cykeltrøje, du kigger efter, bør du vælge en model, der sidder tæt til kroppen. Med en tætsiddende model slipper du for vindmodstand, hvilket klart er at foretrække på de lange ture. Er du på udkig efter tøj til MTB, bør du vælge et slidstærkt materiale.

Du kan med fordel også kigge på en god cykeljakke, så du har mulighed for at cykle det meste af året. En cykeljakke er nemlig både hurtig og nem at tage af og på, når temperaturen skifter, hvilket også gør den til et sikkert valg af cykeltøj.

 

 

Pas på dig selv med en godkendt cykelhjelm

Sidst, men ikke mindst, er cykelhjelmen virkelig et must, når du skal i gang med at cykle. Hvis du er vant til at cykle mindre ture til daglig og ikke allerede har en cykelhjelm, så bør du også anskaffe dig en allerede i dag. Selvom det ikke er lovpligtigt at køre med cykelhjelm, vil du takke dig selv, hvis du skulle være så uheldig at vælte på cykel. En cykelhjelm er din ultimative beskyttelse for, at du ikke slår hovedet i jorden, og så må den pæne frisure altså komme i anden række.

Der findes et stort udvalg af forskellige cykelhjelme, og måske kan du finde en hjelm, der passer til dit cykeltøj. Når du leder efter den helt rette model for dig, bør du først og fremmest kigge efter en variant, der er godkendt. Når cykelhjelmen er godkendt, betyder det, at den opfylder en række specifikke krav, hvilket er din garanti for en god beskyttelse.

Dernæst er det selvfølgelig vigtigt at vælge en hjelm, der sidder godt på hovedet. Nogle hjelme har sågar et spænde, der gør det muligt at tilpasse den enkelte model nøjagtigt til dit hoved. Når cykelhjelmen sidder korrekt på hovedet, vil den ikke bare sidde mere behageligt, men den vil også bidrage til en mere optimal beskyttelse.

 

Meget mere cykeltur med godt cykelgrej

Hvis du ikke kan få nok af godt cykeludstyr og cykeltøj, findes der heldigvis masser af lækkert grej, så du kan få endnu mere ud af din cykeltur. Når du har styr på det nødvendige tilbehør i form af cykelbukser, cykelsko, trøje og hjelm, kan du begynde at forkæle dig selv med ekstraudstyr. Handsker er ofte et populært valg af tilbehør, når der skal cykles. Handsker kan nemlig være med til at holde dine hænder varme på kolde dage, men de kan også være med til at sikre et godt greb på cyklen. Særligt når du cykler på mountainbike, kan det være en rigtig god idé med det gode greb, når du kører på et utroligt ujævnt underlag.

Hvis regn ikke kan holde dig tilbage for en lang cykeltur, er regntøj næsten uundværligt cykeltøj. Her er det naturligvis vigtigt, at du køber regntøj af særlig høj kvalitet, så det faktisk kan bruges til at cykle i. Alternativt kan du risikere, at regntøjet bliver klamt at have på, hvis det ikke er beregnet til cykling.

Når du har helt styr på cykeltøj og cykeludstyr, kan du se frem til mange gode cykeloplevelser.

Rigtig god cykeltur!