•  1-3 dages levering 
  •  Fragt 39 kr. 
  •  Gratis fragt ved køb over 499 kr.

Find den rigtige sportsgren eller motionsform for dig | Ligasport.dk

Motion behøver ikke være kedeligt: Find den rigtige sportsgren eller motionsform, der tænder dig

Når det kommer til sportsgrene og motionsformer, findes der et væld af forskellige muligheder. Men selvom du kan finde mange sjove sportsgrene, hvis du spørger din ven eller kollega, er der ingen garanti for, at du synes om de samme. Måske du går rundt med spørgsmålet: Hvilken sport skal jeg gå til? Vi forsøger at give dig svaret i denne artikel.

Vi forsøger at gøre dig klogere på, hvilke sjove sportsgrene der er noget for dig. Vi hjælper dig med at blive klogere på forskellige sportsgrene og motionsformer, samt hvordan du finder ud af, hvad der er noget for dig. På den måde kommer du både nemmere og hurtigere i gang med den sportsgren eller motionsform, der tænder dig.

Danmark elsker sport: Hvilke sportsgrene er mest populære i Danmark?

I Danmark elsker vi sportsgrene og forskellige motionsformer. Nogle vil sige, at vi elsker alle sportsgrene, og det kan der være noget om. Med et rigt foreningsliv og en god kultur inden for blandt andet holdsport er der et væld af sportsgrene for voksne og børn i dag.

Men når vi kigger nærmere på de største sportsgrene i Danmark, er der ingen tvivl om, hvilke der topper listen. Først og fremmest er holdsport alfa og omega for mange. Med mange små og store foreninger over hele landet har især håndbold og fodbold været populært i mange år. De to sportsgrene giver både børn og voksne mulighed for at dyrke motion og få venner, der gør træningen lidt sjovere. 

Derudover har basketball og volleyball også vundet indpas hos danskerne, men dog er det nyere tendenser, der stille og roligt vokser frem. Når det kommer til forskellige sportsgrene for børn, er disse to særdeles sjove og anderledes sportsgrene i forhold til fodbold og håndbold.

Når vi ikke kigger på deciderede sportsgrene, men mere på en specifik motionsform, kommer vi ikke uden om løb. Det gælder både individuelt og i løbeklubber, som danskerne er vilde med. Også forskellige træningshold i fitness og crossfit er motionsformer, der hitter herhjemme. Især crossfit er en af flere nye sportsgrene, der har masser af fart på.

Corona udfordrer vores muligheder for træning

I dag har mange danskere en motionsform eller sportsgren, som de brænder for. Men corona har imidlertid gjort det vanskeligt for mange af os at dyrke vores sport. Med lukkede sportshaller og fitnesscentre er det blevet svært at holde gejsten, og måske du er blevet klar til at prøve noget nyt. Heldigvis er der et væld af sportsgrene for voksne, du kan nyde godt af, selvom pandemien raser.

Corona giver anledning til, at du giver dig i kast med noget nyt. Har du altid drømt om at blive en dygtig løber eller tage hul på en ny motionsform, har du chancen nu. For har du allerede en idé om en motionsform, der tænder dig, skal du blot sørge for at have det rigtige udstyr.

Vil du eksempelvis give dig i kast med et godt løbeprogram, skal du sørge for at finde det rette udstyr. Du skal som minimum investere i nogle solide løbesko, og vi forhandler blandt andet de populære Saucony-løbesko til både mænd og kvinder. Derudover bør du købe et godt sæt løbetøj, i og med at tøjet er en stor motivationsfaktor for at komme ud på vejene. Du kan blandt andet vælge en god løbejakke, der holder vinden ude under turen.

 

 

 

Den rigtige sportsgren eller motionsform handler om dine præferencer

Når det kommer til at vælge den sportsgren eller motionsform, der tænder dig, handler det i bund og grund om at kigge nærmere på dine egne præferencer. Der er nemlig en række overvejelser, du bør gøre dig for at finde ud af, hvad du skal vælge. For med alle de sportsgrene, du har mulighed for at vælge herhjemme, bør du indsnævre dit felt og finde frem til dine behov.

Når det kommer til, hvilke sportsgrene du kan gå til, handler det selvfølgelig om din geografiske placering. Jo tættere du er på en større by, desto flere muligheder har du. Men har du derimod fint med tid, kan du også vælge at springe i bilen og køre et stykke for at komme til din sport. Derudover skal du overveje en række andre faktorer.

Step 1: Hvad interesserer du dig for?

For at finde en motionsform, der tænder dig, bør du tage udgangspunkt i dine interesser. Selvom det kan være svært at finde ud af, hvad du godt kan lide, er det alligevel muligt at indsnævre dine muligheder. Det kan være, at du er vild med holdsport, eller at du gerne vil dyrke sport udendørs. Det kan også være, at du er mere til styrketræning end til cardio, og på den måde kan du vælge nogle specifikke sportsgrene fra.

Jo flere interesseområder du kan liste op, desto nemmere bliver det for dig selv at finde frem til nogle gode bud på en motionsform eller sportsgren, der får dig afsted. Det kan være en god idé at lave en liste med dine interesser og på den måde kigge på sportsgrene, der måske kombinerer en eller flere interesseområder. 

Det kan også være en hjælp, hvis du har et specifikt mål med din træning. Drømmer du om et vægttab, kan eksempelvis crossfit eller bodycombat være to gode muligheder for dig. Dermed må langvarige mål også gerne være en interesse- eller motivationsfaktor.

Step 2: Hvor meget tid har du?

Ud over dine interesser er der også en anden faktor, der spiller en væsentlig rolle. Der er nemlig stor forskel på, hvor meget tid du skal afsætte til de forskellige sportsgrene og motionsformer.

Du skal gøre det klart over for dig selv, hvor meget tid du har. Noget, der hurtigt kan få dig til at miste interessen for en motionsform, er, hvis du bruger mere tid, end du føler, du har til rådighed. Derfor betaler det sig at tænke over den tid, du har til rådighed i hverdagen.

Når du skal finde ud af, hvor meget tid du har til rådighed, skal du medregne transport, weekendtræning og klargøring. Vil du eksempelvis prøve kræfter med volleyball eller håndbold, er det to træningsformer, der typisk kræver en halv dag hver weekend til kampe. Det handler derfor ikke kun om to eller tre træninger hver uge, men også alt det løse. 

Step 3: Skal det være en social eller individuel motionsform?

For at blive mere klar over, hvilken sportsgren eller motionsform du skal kigge efter, er det sociale aspekt også værd at overveje. Der er stor forskel på, hvor meget fokus der er på det sociale. Vælger du eksempelvis et hold i det lokale fitnesscenter, kan du ikke nødvendigvis forvente et socialt liv på niveau med holdsportsgrene, hvor du mødes med det samme hold hver eneste uge.

Hvis du gerne vil kombinere individuel og social træning, er løb den perfekte mulighed. Du kan melde dig ind i en løbeklub og samtidig nyde godt af muligheden for selv at løbe en tur, hvis du bare gerne vil nyde stilheden. Det eneste, det kræver, er nemlig det rigtige udstyr, og det hele finder du hos os. Vi har et bredt udvalg af både løbesko- og udstyr, så du kan blive klar til at komme i gang med at løbe. Du kan også udfordre dig selv lidt ekstra med træningsudstyr, der gør løbetræningen mere udfordrende.

 

Step 4: Hvad må det koste?

Til sidst er det vigtigt at overveje, hvor stor en post i dit budget du vil give din træning. I dag er der stor forskel på, hvad du betaler for din træning. Du kan vælge de lave kontingenter i eksempelvis løbeklubben eller sportsforeningen eller vælge crossfit, yoga eller pilates, der koster dig mellem 300 og 600 kr. hver måned.

Generelt set betaler du mere for de moderne og mere nicheorienterede motionsformer. Til gengæld får du nye koncepter, nye udfordringer og nogle yderst dygtige instruktører.

 

Kom godt i gang med det rigtige udstyr

Et vigtigt skridt på vejen mod at finde en sportsgren, der tænder dig, er at finde det rette udstyr til din træning. Hvis det handler om manglende motivation til at dyrke sport, er nyt tøj og udstyr en afgørende faktor for langt de fleste. Ved at erhverve sig noget nyt dukker der ofte en helt ny sportsglæde op, der gør det langt nemmere for dig at komme i gang.

Der er i dag mange muligheder for at finde sportstøj- og udstyr. Vi anbefaler dig altid, at du vælger kvalitet frem for kvantitet. På vores side finder du alt inden for sportstøj til både løb, fitness, holdsport og meget andet. Fælles for det, vi tilbyder dig, er den høje kvalitet og de stærke brands. Det betyder, at du finder lækkert sportstøj, der holder i lang tid.

Gode motionsformer, du nemt kan prøve kræfter med selv

Corona er stadigvæk en stor udfordring for os alle, og selvom du forbereder dig på en sportsgren eller motionsform, når det hele åbner op, er det altid godt at gå i gang med noget selv. Og heldigvis er der rig mulighed for motionsformer, som du selv kan prøve kræfter med.

Fodbold, håndbold, tennis og meget andet er sat på pause. Til gengæld kan du stadigvæk gøre træningen sjov og spændende både udendørs og hjemme hos dig selv. Ud over at investere i noget løbetøj kan du også investere i nogle kettlebells og snuse til noget af det, som crossfit byder på. Du kan finde et væld af centre, der hver dag tilbyder dagens WOD. Her kan du med få redskaber klare en effektiv og hård træning.

Derudover finder du mange onlinesessioner, du kan klare hjemme foran fjernsynet. Det gælder alt fra yoga og pilates til HIIT, boksetræning og styrketræning. Fælles for dem alle er, at de kræver få redskaber, og her kommer du langt med to håndvægte og en træningsmåtte. Sørg for at finde hjemmetræningsformer, der stiler mod den motionsform, du har fundet ud af, vil tænde dig. Så er du allerede godt på vej.