Privatlivspolitik
  • 1-3 dages levering
  • Fragt 39 kr.
  • Gratis fragt ved køb over 499 kr.
VISA Electron MasterCard VISA JCB Diners ViaBill MobilePay

Sådan får du en mere aktiv hverdag i 2021 | Ligasport.dk

oprettet d. under Træning

Sådan får du en mere aktiv hverdag i 2021 | Ligasport.dk

Få en mere aktiv hverdag i 2021: Sådan finder du din nye sportsaktivitet

At finde sin nye niche inden for sport og aktiviteter kan være lettere sagt end gjort. For med et væld af muligheder er det ganske svært at udvælge, hvad der måske er lige noget for dig. For hvor starter man henne? Og hvordan finder du ud af, hvad der er noget for dig? 

Alt det guider vi dig til lige her. Der er nemlig en sportsgren for alle, og vil du gerne have et mere aktivt 2021, får du muligheden lige her. For her får du vores bedste tips til, hvordan du finder en sjov aktivitet, så du kan sikre dig, at du overholder dit nytårsforsæt. 

Vi fortæller dig mere om, hvad du skal vægte højt, når du vil afprøve en ny sportsgren, og hvad forskellige sportsgrene kræver af udstyr. Heldigvis finder du langt det meste hos Liga Sport, og vi hjælper dig altid godt på vej. 

Hvorfor er det en god idé at have en sportsgren at gå op i?

I dag vælger mange danskere at træne i det lokale fitnesscenter. Det har en række fordele såsom fleksibilitet og mulighed for blot at fokusere på sig selv og sin egen energi. Men for mange bliver det også en kedelig affære, hvor den ofte står på træning helt alene. Derfor efterspørger mange danskere en sportsgren, hvor de kan få en række behov opfyldt. 

 

En sportsgren er nemlig ikke kun sund for kroppen. Det er også sundt for sindet, og der er mange fordele ved at vælge én sportsgren at gå op i. Nogle af de vigtigste fordele er:

 

  • Du fokuserer på at dygtiggøre dig inden for en bestemt sport.

  • Du får stillet et socialt behov ved holdaktiviteter.

  • Du får lov til at udfordre krop og motorik på ny.

  • Du skal ikke selv styre, hvad og hvor hårdt der bliver trænet.

  • Du kan opleve en ny motivation og gejst, hvis du finder den helt rigtige sportsgren for dig.

  •  

En sportsgren er enten noget individuelt eller en holdaktivitet. Men selvom det kan være individuelt såsom boksning eller badminton, vil der altid være et socialt element i træningen – både før, under og efter. Det gælder også for atletik, hvor du arbejder som individ, men typisk er sammen på hold eller får en række træningskammerater. 

Step 1: Sådan kommer du i gang med at finde sjove aktiviteter

I dag er sport ikke, hvad den har været. Den er nemlig blevet meget bedre i løbet af de seneste mange år. For i dag får du et utal af muligheder for at finde sjove aktiviteter for dig, der passer til dine ønsker og behov. Du behøver ikke ty til de klassiske sportsgrene som fodbold, håndbold eller tennis, men i stedet har du også mulighed for mere nicheprægede af slagsen. Det giver dig samtidig mulighed for at være aktiv året rundt, så vind og vejr ikke skal spolere din aktive hverdag.

 

Før du går i gang med at finde din sportsgren, er der en række overvejelser, der kan være gode at gøre sig. Det giver dig nemlig mere klarhed, i forhold til hvordan du foretrækker at have en aktiv hverdag. Du bør overveje:

 

  • Vil du gerne have mulighed for også at have en aktiv weekend, eller vil du kun træne i hverdagene?

  • Hvor lang skal din træning være? Vil du være aktiv i en time, 45 minutter eller måske længere tid?

  • Vil du dyrke sport for sjov eller prioritere en konkurrencedreven sportsgren?

  • Hvor meget udstyr må din nye sport kræve?

  • Hvad har du før i tiden syntes var sjovt?

  • Hvad motiverer dig til at træne?

Særligt motivationen er afgørende for, hvilke sjove aktiviteter der kan være noget for dig. For når det kommer til at have en aktiv træning, er det essentielt, at du kan finde motivationen frem. Dyrker du en sport, som du har minimal motivation til, vil det nemlig gå ud over din lyst og dit overskud.

Step 2: Hvad er dit formål med dit nytårsforsæt?

Samtidig skal du også finde frem til, hvorfor du vælger at starte til en ny sport. Der er en række typiske nytårsforsætter, og måske du falder inden for ét af disse. For vælger du at være aktiv på grund af velvære, vægttab eller noget helt tredje? Det er vigtigt at klarlægge dette, før du vælger sportsgren.

Når det kommer til, hvilken sportsgren der forbrænder mest, er der flere parametre, der spiller ind. Det er ikke kun din intensitet og kalorieforbrænding under træningen, men også den efterforbrænding, du vil få i timerne efter. Vælger du at fokusere på en aktiv hverdag som dit nytårsforsæt, hvor du gerne vil have en så høj forbrænding som muligt, kan du overveje disse sportsgrene:

  • fodbold

  • boksning

  • spinning

  • løb

  • atletik.

  •  

Men det er ikke altid den høje forbrænding, der er det vigtigste ved din træning. Også længden på din træning samt din motivation er to faktorer, der spiller mindst lige så stor en rolle. 

Step 3: Prøv dig frem

Når du har udvalgt nogle sportsgrene, som du finder interessante, og som passer til dine behov, er det med at komme ud ad døren. For den eneste måde, du kan finde ud af på, om det er noget for dig, er ved at prøve dig frem. En aktiv fritid kommer ikke af sig selv, og selvom det kan være svært at være den nye i klassen, er det den bedste måde at finde frem til sjove aktiviteter på.

 

Langt de fleste steder kan du få lov til at få en gratis prøvetræning. På den måde kan du prøve det hele af og se, om det er interessant for dig. Du skal altid huske på, at det hele kræver lidt tid og tilvænning. Finder du derfor nogle sjove aktiviteter, bør du give dem nogle uger, før du for alvor kan mærke, om det er noget for dig.

Hvilken sportsgren skal jeg vælge?

Hvilken sportsgren der er noget for dig, er en helt individuel sag. Derfor er det en god idé at tage udgangspunkt i de spørgsmål, som vi har skrevet ovenfor. Men du bør også overveje, hvor meget udstyr du er villig til at købe til din sport. Langt de fleste sportsgrene kan du dyrke uden det helt store udstyr, men det kræver typisk gode sko.

 

Vælger du løb, er det eksempelvis essentielt med et par gode løbesko. De skal nemlig passe godt på din krop og samtidig øge din styrke og bevægelighed under løb. Den store fordel ved denne sportsgren er, at du nemt kan have en aktiv sommer eller aktiv sommerferie i både Danmark og udlandet, når du vælger at løbe. Vi forhandler de populære Saucony-løbesko, der giver dig al den støtte, du har brug for, til en god pris.

 

Billede af Kinvara 11 Saucony løbesko dame

 

Til andre sportsgrene kan det kræve mere end blot et par løbesko. Men når du først har lavet en investering, kan du have den i mange år. Det gælder især med atletikudstyr. Her skal du ikke kun have pigsko eller kastesko, men somme tider også ekstra udstyr. Spydkast kræver et spyd, stangspring en tang, og kuglestød en kugle. Men når du først har købt dit atletikudstyr én gang, har du det i mange år fremover.

Gode sportsgrene for det sociale

Hvis du er mest på udkig efter en sportsgren, der kan give dig lidt ekstra i forhold til det sociale, er der nogle andre gode muligheder. Løb er godt til en aktiv ferie i Danmark eller til en aktiv hverdag, hvor træningen skal være effektiv, men her er der ikke så meget socialt, hvis du gør det selv. 

Er du vild med at løbe, kan du kombinere det med at starte i en løbeklub. Her løber du ruter med en masse andre medlemmer, og det giver et socialt aspekt under træningen. Men når det kommer til, hvilken sportsgren der dyrkes af flest mennesker, er løb langtfra den typiske iblandt mange sjove aktiviteter.

 

I toppen af listen finder vi både fodbold, gymnastik, håndbold og badminton. Alle sammen har det til fælles, at de sørger for en aktiv hverdag med en social omgangskreds. Du vil typisk være sammen med de samme personer hver uge, og det giver pote i forhold til det sociale.

Men også de klassiske hold i fitnesscentret eller yoga vokser mere og mere frem. Her vælger mange danskere at komme til de samme hold hver uge, så de møder de samme mennesker. Dog er der ingen holdgaranti, i og med at mange medlemmer kommer og går.

 

Nu er spørgsmålet bare, hvilken sportsgren der er noget for dig. Vigtigst af alt er, at du kan holde motivationen oppe, og at du vælger din sportsgren ud fra, hvad der er vigtigt for dig. Så får du med garanti succes med dit nytårsforsæt for 2021.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar